Stednavne brugergrænseflade design

Jeg er ved at være nået så langt med de nye funktioner omkring søgning og geografiske steder at de kan betragtes som klar til at blive taget i brug i app’en. Om ikke af andre grunde så fordi jeg har kunnet lege med dem på min computer og jeg kan ikke vente med at få dem i app’en osse så jeg kan bruge dem i praksis.

Det betyder at jeg har støvet de designs af jeg lavede for måneder siden og som var grunden til at jeg overhovedet gik i gang med de nye funktioner. Jeg var lidt urolig for hvor besværligt det ville være at realisere designet men det har vist sig at være ret ligetil. Jeg har allerede et skelet der i alt væsenligt ligner designet. Jeg er så tæt på at kunne prøve at finde ruter mellem byer i praksis. Derfor er jeg osse kommet til at arbejde det meste af dagen selv om det er søndag. Jeg burde vide bedre.