Ud i sandet

For noget tid siden skrev jeg om at jeg havde svært ved at holde motivationen til at fortsætte projektet. Det arbejdede jeg med og gav det en ny chance og er kommet et stykke videre. Nu har det været feriesæson dog, jeg har været lidt væk fra det hele og har haft tid til at tænke og mærke efter. Og det er helt entydigt at jeg skal finde noget andet at lave. Jeg var midt i nogle ting og dem kunne jeg godt tænke mig at gøre færdig – mens jeg samtidig kigger mig omkring efter noget andet – men inden særligt længe er det slut. Jeg startede projektet sidst i oktober måned for tre år siden så sidst i oktober virker som et godt sted at slutte, hvis ikke det giver mening at stoppe endnu tidligere.

Dagbogen her har tjent to formål: at jeg kan huske hvad jeg har lavet og at give folk der bruger app'en mulighed for at få indsigt i hvordan den bliver lavet. Ingen af de to ting er der meget pointe i længere så den ender her.