Jeg arbejder stadig med at gøre app’en smartere omkring danmarks geografi. Jeg har nu al det data jeg har brug for (tror jeg) og er gået i gang med at få systemet til at fordøje det.
Det punkt jeg er nået til nu er at der findes steder – byer, bydele, øer, og nogle få andre – og stop er markeret med hvilke steder de ligger i. Det sidste jeg har lavet er at systemet har en forståelse af hvilke ruter der bevæger sig mellem stederne. Det skal stadig pakkes sammen så det kan bruges i app’en så der er noget vej endnu men jeg kan godt allerede nu lege lidt med det og få et indtryk af hvordan det vil fungere i praksis.
Ovenfor er nogle eksempler hvor man giver to vage geografiske steder: fra Aarhus til Viborg, fra Køge til København, og fra Samsø til Kalundborg. Selv om det er vagt er det nok til at systemet ved hvilke ruter der kan være tale om. (Det er ikke nødvendigvis helt korrekt – der kan være ruter der faktisk ikke går mellem de to steder – men de kan sorteres væk i det næste trin så der er præcis dem tilbage der er relevante)