Swift

Deeet gååår sååå laaangsomt. Jeg tror det er en kombination af at det er dødssyg januar, jeg er begyndt at arbejde på iOS som jeg ikke er hjemme i, og min mac som jeg skal arbejde på er omkring 10 år gammel og sløv som sirup. Taget sammen gør det at jeg ikke er top-motiveret.

Men det går fremad. Efter nogle meget frustrerende dage har jeg nu hul igennem til swift, det sprog jeg skal skrive iPhone udgaven i. Jeg kan tage en fil med køreplaner i og få adgang til indholdet fra swift, på samme måde som jeg kan fra java til android-udgaven. 


Det er faktisk en virkelig stor ting. Jeg aner overhovedet ikke hvad jeg laver når jeg arbejder med swift og det med at strikke flere sprog sammen plejer at være blandt de mest langhårede aspekter af et sprog. Det er så der jeg har valgt at starte og jeg har seriøst overvejet muligheden af at give op og arbejde på noget lettere indtil jeg forstod noget bedre hvordan sproget fungerer. Derfor er det virkelig fedt at det til sidst er lykkedes. Jeg kan godt bruge en lille sejr.