I sidste uge blev jeg færdig – færdig! – med den nye måde at beregne afgange fra et stop. Som en test har jeg genereret ankomster og afgange fra et tilfældigt udvalgt tidspunkt og tre dage frem for alle stoppesteder i Danmark, fremad og bagud i tid, og resultatet var i alle tilfælde det det burde være.
Den seneste uge har jeg af forskellige årsager ikke kunnet være på kontoret så arbejdet har stået stille men det har været okay, jeg har haft min blok med mig og har haft en masse ventetid hvor jeg kunnet lege med en masse forskellige ideer. Nogle jeg tror er gode og andre der måske kan udvikles til noget godt.
Nåja og mens jeg ikke har kunnet gøre noget fordi jeg ikke var på kontoret er app’en gået i stykker – en masse af midttrafiks køreplaner kan pludselig ikke vises. Det er det første jeg skal fixe denne uge. Jeg har kunnet se på de køreplaner jeg får fra rejseplanen at er foregået noget funky med midttrafik over de sidste par uger. Faktisk har de seneste køreplaner jeg har fået været regulært i stykker, så jeg har ventet med at lave opdateringer med dem i håb om at det næste der kom ville være i bedre stand. Jeg har osse skrevet med rejseplanen men de mener ikke at det er noget de behøver gøre noget ved. Anyway, alle køreplaner jeg får kommer med en udløbsdato og den er stadig et godt stykke væk – det var derfor jeg tænkte jeg godt kunne vente med at opdatere – men midttrafiks køreplaner er uventet holdt op med at virke lige nu. Nu er der ikke nogen vej udenom at finde en måde at arbejde udenom problemerne med de nye køreplaner og lave en opdatering.
I det mindste har jeg ikke så mange brugere at jeg skal håndtere en storm af klager samtidig med at jeg forsøger at fixe problemet. Og så har jeg lært at hvis der er problemer med det data jeg får skal jeg bare bide i det sure æble og bruge det med det samme. Plus jeg skal have automatiseret opdatering så det kan køre uden at jeg er der.