Det slog mig i begyndelsen af denne uge at der faktisk er lang vej fra at høre/læse om hvad A til B kan og så have en fornemmelse for hvordan den er at bruge i praksis. Det er et stort spring. Det er et problem for hvis ikke du har en fornemmelse af at det her er bedre hvorfor så installere den?
For at gøre det spring mindre fik jeg lyst til at lægge noget video ind på siden på atilb.dk som kan given en ide om hvordan den her app virker. Jeg er nok faldet lidt bagud med hvordan man laver hjemmesider så det viste sig at være et lidt omfattende projekt men det nærmer sig noget jeg synes virker okay. Der er mange trin undervejs.
Her er det sidste trin af udviklingen: jeg polerer en af de nye elementer i den nye hjemmeside med udviklingsværktøjerne i chrome. Det er mest farver, skrifttyper, marginer, den slags.
Den kode der tegner hjemmesiden arbejder jeg på i PyCharm. Det er den overordnede struktur.
Der er en smule grafik arbejde oveni. F.eks bliver videoen vist med omridset af en telefon nedenunder og noget halvgennemsigtig reflektion ovenpå. Det endte jeg at tegne i Inkscape.